Søren Grunnets limousiner går i en stålbue stald fra 1999 hvor sidebeklædningen er delvis perforeret.
200-250 besøgende gæstede i løben af dagen Søren Grunnet, hvor også repræsentanter fra Vejrup Andel og Codan var til stede på fodergangen. På fodergangen kunne de besøgende også få stillet både sult og tørst.
Både køer og kalve stod bundet op hele dagen til ære for de besøgende. Her er det køerne, der præsenterer sig flot, og en kalv der er på vej hen til sin plads i kalverækken foran køerne.
Her ses kalverækken hos Søren Grunnet. Også kalvene var gjort flot i stand til dagen – havde fået klippet benene og halerne og fået redt pelsen fint op.
Limousinesnakken gik lystigt hele dagen. Stående nederst til venstre ses Søren Grunnet.
I et hjørne af stalden hos Søren Grunnet var lavet et lille ”telt” – flot dekoreret med bånd og rosetter vundet af besætningens dyr gennem tiden. Teltet var indrettet med stole og borde og varme (!), så her kunne gæsterne hygge sig med hinanden, mens de fik lidt at spise og drikke.
Søren Hedegaard Jensens limousiner går i en ombygget ældre kostald med hvælvingeloft.
Søren Hedegaard Jensen blev på åbent hus dagen assisteret af datteren Sara, der går omtrent lige så meget op i limousineavlen som sin far.
En lille håndfuld salgsdyr var bundet op hos Søren Hedegaard Jensen, så de kunne beses både forfra og bagfra.
Nyklippede køer med eller uden kalve præsenterede sig også rigtigt flot i den store og velstrøede sti hos Søren Hedegaard Jensen. Bemærk det enkle kalveskjul i forgrunden.
De store kvier gik i mindre stier af varierende størrelse hos Søren Hedegaard Jensen.
Der var trængsel og summen af limousinesnak på fodergangen i Søren Hedegaard Jensens hyggelige stald. Godt 200 gæster lagde vejen forbi Karensminde Limousine, hvor der også blev budt på lidt at styrke sig på.