Lørdag den 14. januar havde Ungt kød inviteret til deres første arrangement, som skulle foregå på Ålestrup Avlsstation.
Vi blev budt velkommen af Ravn-pigerne Anne Sofie og Karoline. Her er det Karoline, der kommer os i møde.
Der blev indledt med at stationens bestyrer Karsten Jacobsen fortalte om det daglige arbejde med tyrerene, herefter gennemgik Jens Christian Holgaard kåringen af tyrene sammen med de fremmødte.
Mindst 50 unge samt voksne var mødt op til arrangementet.
Tyren, som blev kåret havde et supergodt eksteriør og endte med 87 i helhed.
Selvom kalenderen sagde januar og det var køligt, klarede alle det dog fint i det forholdsvis milde vejr..
Ungdommen fulgte grundigt med i både kåring og papirer.
En del unge var mødt op, nogle sammen med far eller mor. Mens andre var gamle nok til selv at køre.
Efter aktiviteterne i stalden var det tid til en sodavand, kaffe eller te dertil var der et rigt udvalg af godt hjemmebag. Og der manglede intet, så folk kunne forsyne sig godt.
Under kaffen fortalte Jan Winum Povlsen om arbejdet i avlsudvalget og udvalgets jævnlige besøg på avlsstationen.
Folk rykkede godt sammen, så alle kunne lytte med.
Sluttelig var der vin til Karsten Jacobsen som tak for at han åbnede dørene på stationen denne dag. Her overrakt af Lonni Agerskov Jørgensen, formand for ungdomsudvalget.
Herefter ville nogle gerne kigge videre i stalden.
Tyrerene nød også deres eftermiddagskaffe...
Mens andre nød eftermiddagsluren i den lune halm....
Og andre igen fik sig kløet godt på ryggen....
Jo, der er dejligt på Ålestrup Avlsstation. Tak for en god dag.