Åbent hus ØST

21-01-2020
Her præsenteres åbent hus-besætninger i område ØST. Der bydes indenfor på lørdag d. 25. januar kl. 10-16

Sløsse Limousine, Egholmvej 36, 4880 Nysted

Helga Sødergren har en limousinebesætning med 22 moderdyr plus opdræt. Desuden findes på gården to varmblodshopper til avl.

Arealet er på 17 ha – halvdelen græs til afgræsning og slæt. Den anden halvdel agerjord. Derudover afgræsses engarealer for en nabo.

Der vinterfodres med wrap af god kvalitet, med korn, samt færdigblanding til opfedning.

Der har helt fra starten af været satset på polled avl, og der er i sin tid importeret flere pollede limousiner. Der er aktuelt både en limousinetyr og en Herefordtyr i besætningen, da der satses på producere slagtedyr, som er en krydsning af de to racer.

 

Bakkemosegård Limousine, Ravnsborgvej 31, 4943 Torrig

Jonas Henriksen har en limousinebesætning med 12 moderdyr plus opdræt og en avlstyr. Gården er købt i 2013, og bygningerne er efterfølgende blevet indrettet med henblik på kødkvæg.

Arealet er på 34 ha. Der dyrkes græsfrø, korn og raps. Engarealer afgræsses.

Fodermidlerne er wrap, byg, roepiller og kalveblanding.

Der er meget fokus på avlsarbejdet. Kvierne insemineres med danske eller franske tyre. Til køerne bruges en nøje udvalgt avlstyr.

Avlstyren, Birkely Mathias, har flere gange, med succes, været udstillet på Roskilde Dyrskue. Ved næste dyrskue skal også afkom fra tyren udstilles. Bakkemosegaard Limousine kan følges på Facebook.

Der er for nylig åbnet gårdbutik, som er kommet godt fra start.

 

Sponsorer
03-03-2025
Lørdag d. 22. marts afholder Dansk Limousine avlsdyrauktion - Den...
02-03-2025
Næste bestilling af importsæd er 5. marts, hvor sæden er klar t...
01-03-2025
LOPPEMARKED PÅ AUKTION D. 22/3  Det er fortsat muligt at booke...
28-02-2025
Vi har netop modtaget svar på 17 genomiske test med bestillingsfr...
28-02-2025
Områdemøde, besætningsbesøg og konsulent fra VKST Søndag d. 9 ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk