Søren Hedegaard Jensen, Rødsandvej 1, 6823 Ansager
Karensminde Limousine
Søren blev meldt ind i Limousine foreningen i 1989, hvor han købte de 3 første renracede limousiner. Besætningen tæller i dag ca. 20 køer plus opdræt. Til ejendommen er der 15 ha jord. Der fodres med grønbyg, græs ensilage og kalveblanding til kalvene. Søren bruger 100 % inseminering heraf 50 % Franske, 20 % Danske brugstyre og 30 % ungtyre. Der avles efter kødfulde dyr med gode krydsrammer, lette kælvninger, meget mælk og godt temperament. Afsætter primært til Limousine unik. Sælger også dyr avl. Udstiller på Horsens dyrskue, til Landsskuet i Herning og til vinterskue(kødkvægskue).
Søren Grunnet, Elkjærhøjevej 10, 7190 Billund
Grunnet Limousine
Grunnet Limousine blev grundlagt i 2003. Besætningen, som består af 5-7 moderdyr, går i en dybstrøelsesstald fra 1999 - samme år, som ejendommen blev købt. Alle hundyr insemineres med Dansk Limousine forenings insemineringstyre - se kalve efter Ultrabo, Ulys, Voillier og Accent. Til ejendommen hører 14 ha jord, heraf knap 5 ha skov. Jorden er lagt ud i græs, dog dyrkes hvert år 1-2 ha med helsæd, som wrappes. Der slagtes dyr, der afsættes privat. Der udover sælges der også avlsdyr fra besætningen. Udstiller på Horsens Dyrskue, Landsskuet og kødkvægskuet. Læs mere på www.grunnetlimousine.dk . På åbent hus dagen er der mulighed for at møde repræsentanter fra Vejrup Andel og Codan.
Foto fra Grunnet Limousine
AFLYSNING:
Åbent hus hos Hejbøldal Limousine, v. Henrik Karlsmose, Bakkelyvej 1, 6870 Ølgod, er aflyst pga. sygdom
Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk