Avlsdyrauktion i pressen

05-02-2018
Meddelelse om auktion i Dansk Limousine Forening er sendt ud til pressen i sidste uge


Limousineauktion holder flyttedag

Dansk Limousine Forenings avlsdyrsauktion holder flyttedag. Allerede lørdag den 24. marts løber årets limousineauktion af stablen. Stedet er Sønderskov Slot ved Brørup i Sydjylland. 15 katalognumre forventes under hammeren, fordelt på 10 tyre og 5 hundyr.
 
Bredt udvalg af tyre
Det store antal avlstyre er et bevidst valg, da foråret for mange er sæson for køb af ny avlstyr. De, der planlægger at købe ny foldtyr i dette forår, kan derfor med fordel lægge vejen forbi Dansk Limousine Forenings auktion, og på den måde spare at køre land og rige rundt i jagten på den helt rigtige tyr.
Tyrene på auktionen er udvalgt blandt mange kandidater på en sådan måde at der er noget for enhver smag. Der er både unge og lidt ældre tyre – pollede og ikke pollede tyre. Fælles for både tyre og hundyr er god afstamning, størrelse og harmoni.
 
Katalog over de udvalgte auktionsdyr er netop nu under udarbejdelse, hvilket betyder at data på de udtagne dyr inden længe offentliggøres via foreningens informationskanaler.
Dansk Limousine Forening håber på en velbesøgt limousine avlsdyrsauktion. Alle interesserede er velkomne.

Yderligere oplysninger hos Dansk Limousine Forening:
Presseansvarlig, Susanne Brandt, mobil 24 49 83 54 - e-mail: sb@dansklimousine.dk
Læs mere på web: www.dansklimousine.dk
Sponsorer
20-04-2025
Ulvens status ændres i EU og baner vej for nye danske regler D...
17-04-2025
Dansk Limousine Forening afholder generalforsamling fredag d. 9. ...
16-04-2025
Kreaturnoteringerne får endnu et løft, og Danish Crown Beef medde...
14-04-2025
Det ville gavne biodiversiteten, men det er forbudt: Mærkelige re...
12-04-2025
Se hvad der venter i det kommende nummer af Limousinenyt HER ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk