Efterafgrøder - tørke - lovgivning

Den aktuelle tørke betyder, at strategien for efterafgrøder skal overvejes. Både af faglige og lovgivningsmæssige hensyn.

Ved lave udbytter vil en del af det tilførte kvælstof i handels- og husdyrgødning ikke være udnyttet. Det kan resultere i en merudvaskning af kvælstof i efterårs- og vinterperioden, hvis der som normalt kommer et nedbørsoverskud, så der sker en afstrømning fra rodzonen. Det betyder, at veletablerede efterafgrøder vil reducere kvælstofudvaskningen mere end normalt, og samtidig vil eftervirkningen af kvælstof også blive større end normalt. Derfor anbefales det at så efterafgrøder på alle arealer forud for vårsæd, hvis vejret tillader en fornuftig etableringssikkerhed og -tidspunkt. Ved tidlig såning af korsblomstrede efterafgrøder kan der være større risiko for frøsætning end normalt, men det er som regel ikke et problem at bekæmpe. Forud for vintersæd kan en mellemafgrøde være aktuel (se PlanteNyt herom) før 2. års vinterhvede, mens tidlig såning er aktuel i 1. års vinterhvede.

Hvis efterafgrøden er etableret som græsudlæg i vårsæd, kan tørken have ødelagt græsudlægget. Hvis dette er tilfældet kan der sås 5-8 kg rajgræs i så hurtig som muligt efter høst. I såning efter den 20.august giver næppe nogen faglig mening. Det samme er tilfældet, hvis tørken fortsætter, og der ikke er udsigt til betydelige nedbørsmængder inden 20. august. Men situationen må så vurderes på dette tidspunkt.

Efterafgrøder i majs kan ligeledes blive et problem. Men her er der på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gøre noget. En nærmere vurdering af situationen må foretages omkring det aktuelle høsttidspunkt for majs.

Er det planlagt at så efterafgrøder før høst, og er det endnu ikke sket, kan det anbefales at vente til såning efter høst. Etableringssikkerheden er større ved udsåning efter høst, og høsten vil med stor sandsynlighed ske så tidligt, at såning før høst kan ske rettidigt.

Etableringen efter høst vil afhænge af, om der kommer tilstrækkeligt nedbør. Fagligt set vil etableringen og
effekten af en efterafgrøde være tvivlsom, hvis der ikke kommer betydelige nedbørsmængder inden d. 20. august. Dvs. nedbør nok til at efterafgrøderne kan spire og efterfølgende kan gro. Dvs. minimum 20-30 mm nedbør og derefter også nedbør sidst i august og i september. Det kan derfor anbefales, at vente med at så efterafgrøderne indtil vejrudsigten lover de tilstrækkelige nedbørsmængder, selvom marken er høstet. Senest d. 15. august er man dog nødt til at vurdere situationen i forhold til de lovmæssige krav.

Kravene til dækning og dokumentation for efterafgrøde kan være forskellig for de forskellige typer af efterafgrøder (MFO, pligtige, frivillig kompenserede).

Der er generelt krav om et vist afgrødedække. Det kan – afhængigt af hvordan vejret udvikler sig være vanskeligt at nå. Normalt har man haft en administrationspraksis, der godkender efterafgrøder, hvis landmanden kan dokumentere, at han har fulgt de landbrugsmæssige anbefalede retningslinjer for at etablere efterafgrøderne. Det kan derfor være godt, at landmanden sikrer sig at kunne dokumentere dette. Dvs. have fakturaer for eventuelle indkøb af udsæd af efterafgrøder, maskinstationsarbejde, have noteret sådato for efterafgrøder på markniveau og evt. supplere med relevante foto.

Der vil i de kommende uger være en diskussion mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug og Fødevarer omkring dette.