Kvægformand: Dyre nødslagtninger får flere til at sende dyr til DAKA

13-01-2021
Det skader klimaet, kampen for madspild og naturplejen, at det nu bliver dyrere at nød- og markslagte, mener kvægformand.

Fra Landbrugsavisen.dk:

Det strider imod al sund fornuft og hele agendaen om at opføre sig klimarigtigt og mindske madspild.

Sådan lyder kvægformand Christian Lunds reaktion på, nye gebyrer gør mark- og nødslagtninger betydeligt dyrere. De nye gebyrer blev meldt ud før jul og siden er intet sket.

Det ærgrer kvægformanden. Han vurderer, at flere kvægbrugere vil fravælge nødslagtninger, fordi det bliver en for omkostningstung opgave at udføre. I stedet for at dyret anvendes til fødevareproduktion, vil de blive sendt til destruktion hos DAKA.

"Det høje gebyr for syn af vilde dyr forud for slagtning står også i stærk kontrast til regeringens og EU’s ambitioner inden for natur og biodiversitet, hvor afgræsning af naturarealer spiller en vigtig rolle. Det er simpelhent uacceptabelt, at regeringen med den ene hånd kræver biodiversitet, og med den anden hånd indfører gebyrer, der gør det økonomisk urentabelt at drive naturpleje," udtaler Christian Lund.

Flere organisationer er enig med L&F om at det juridisk må være muligt at finde en anden og mindre bureaukratisk model, herunder DDD, DB, DN og ØL.

"Vi arbejder hårdt på at få den grundlæggende fejlfortolkning ændret. Og jeg kan kun opfordre til at Fødevarestyrelsen hurtigst muligt inviterer erhvervet og andre vigtige interessenter til en dialog, så vi sammen kan drøfte hvordan der kan findes en model for, hvordan kontrollen kan tilrettelægges på en måde, så der ikke indføres så høje gebyrer", siger Christian Lund.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) har nu indkaldt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i samråd om sagen.

Sponsorer
21-11-2024
Se her det spændende katalog for kødkvægsskuet KATALOG  ...
20-11-2024
De programmet for Kødkvægsskuet på Agromek HER ...
20-11-2024
Søhøjlandets Regnskabskontor i Silkeborg har valgt at ændre navn ...
18-11-2024
Dommer til Agromek  Til bedømmelsen af Limousinerne, får de da...
17-11-2024
Vores nye importtyr Ponant MN RRE gør det godt Da vi beslutted...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk