Kl. 18.30 fredag aften på Landsskuet er der spisning, fest og dans i hal G for udstillere, medhjælpere og gæster. Dansk Limousine Forening støtter op om landsskuefesten og får reserveret pladser til alle limousinefolk, der tilmelder sig som beskrevet efterfølgende. Også ikke-udstillere opfordres til at tage del i festen. Landsskuefesten var en stor succes i 2014, så vi satser på, at limousinefolket også i 2015 skaber ”en fest i festen”.
For at komme til at sidde sammen i limousineområdet til festen er der tilmelding til Susanne Brandt senest onsdag d. 1. juli.
Tilmeld helst på mail: sb@dansklimousine.dk – ellers tlf. 2449 8354.
Maden er buffet, og til børnene er der en særlig børnemenu. Drikkevarerne skal købes i festlokalet.
Pris pr person:
Buffet: 175 kr.
Børnemenu: 50 kr.
De bestilte billetter til Landsskuefesten skal afhentes i limousineboden. Det vil være praktisk, hvis billetterne betales ved afhentning.
Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk