Nye fælles nordiske avlsværdital for kødkvæg

Snart vil nogle af de avlsværdital I kender blive skiftet ud med nye nordiske avlsværdital. Men hvorfor overgå til fælles nordiske? Hvilke egenskaber? Og hvornår kommer de?

De første officielle fællesnordiske indekser kommer til november, men inden da bliver der lavet en uofficiel testkørsel i august. Denne testkørsel skal sikre, at alt kan afvikles som planlagt og vil også blive brugt til at sikre at stabiliteten i indekserne er som forventet. Desuden vil vi også bruge resultaterne fra testkørslen til at lave nogle opgørelser over ændringer fra de nuværende danske til de kommende fællesnordiske indekser. Derved vil vi inden november kunne fortælle mere om, præcis hvilke ændringer I vil se, når vi overgår til de fællesnordiske avlsværdital. 

Fordelen ved at overgå til fælles nordiske avlsværdital er: 

·       Mulighed for at sammenligne dyr direkte på tværs af Danmark, Sverige og Finland

·       Data fra mange flere dyr, hvilket betyder at især de dyr der er afprøvet i flere lande, vil opnå højere sikkerhed på deres indekser

·       Håndtering de udenlandske dyr bliver forbedret, så indekser med lav sikkerhed på udenlandske dyr starter på et mere korrekt niveau, end de gør nu. 

De første avlsværdital, som kommer, vil være på vækst-, mælke-, slagte-, fødsels- og kælvningsegenskaber. Dvs. at eksteriør, og frugtbarhed til en start fortsat vil forblive de nationale indekser, og S-indekset vil også fortsat være beregnet med danske vægtfaktorer. 

I hvilken grad delindekserne kommer til at ligne de nuværende afhænger helt af, hvad der bliver besluttet af raceforeningerne, men der vil under alle omstændigheder kommer nogle ændringer. F.eks. vil individprøverne ikke længere komme med, og i mælkeindekset vil der indgå tilvækst frem til 200 dage frem for en 365 dages vægt. Derudover vil der for både livskraft og forløb blive delt på 1. og 2./senere kælvning, hvor de nu regnes samlet. 

På workshoppen i februar var der et ønske om at vækstindekset skulle være slagtetilvækst. Der er derfor fra nordisk side lagt op til, at vækst skal være ren slagtetilvækst, men om dette bliver tilfældet, eller om 365 dages vægte stadig skal indgå, afhænger helt af, hvad indstillingen er hos de danske raceforeninger. For mælkeindekset er der lagt op til, at her kan skal indgå tilvækst til 200 dage, og slagtetilvækst derfor vil udgå af indekset. Vi opfordrer til, at der findes fælles nordiske løsninger, og holder også møder med raceforeningerne nationalt, for at få deres input til, hvad vi skal gå videre med.