NYT FRA NORGE

15-09-2021

Vi havde mandag d. 13/9 endnu en fantastisk dag med Mols Rejser! 

Vi startede dagen med en skøn gåtur i området omkring vores hotel, nemlig Hardangervidda nationalpark. Herefter besøgte vi det tilhørende nationalpark center, hvor vi fik massevis af information om nationalparken, samt de tilhørende rensdyrflokke. Herefter gik turen til Vermorkværket, ca. 30 mins kørsel fra vores fjeldhotel. Her måtte vi over en bro og opad 900 meter - og sikke en udsigt! 

Så kørte vi op mod Gaustatoppen (1800 meter oppe). Her skulle vi med både tog, samt svævebane for at nå op, hvorefter toppen kunne bestiges via store sten trapper. Denne oplevelse og udsigt var intet mindre end fantastisk. 

 

Tirsdag d. 14/9 blev brugt på Seter-besøg. Her mødte vi en ægte norsk ildsjæl, som med sine 13 køer græssede arealer i fjeldet om sommeren. Fra Sankt Hans til 1/9 boede familien på fjeldet med alle gårdens dyr, og producerede ost, smør, pølser og meget mere til vinterens forråd. En hel unik oplevelse som ingen af os ville have været foruden. 

Vi har til eftermiddag nydt solen ved den nærliggende sø, omringet af god stemning, danske dåseøl og god musik. Imorgen går turen hjemad mod Danmark. Og sikke en dejlig tur vi har haft!

 

Sponsorer
03-03-2025
Lørdag d. 22. marts afholder Dansk Limousine avlsdyrauktion - Den...
02-03-2025
Næste bestilling af importsæd er 5. marts, hvor sæden er klar t...
01-03-2025
LOPPEMARKED PÅ AUKTION D. 22/3  Det er fortsat muligt at booke...
28-02-2025
Vi har netop modtaget svar på 17 genomiske test med bestillingsfr...
28-02-2025
Områdemøde, besætningsbesøg og konsulent fra VKST Søndag d. 9 ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk