Område Syd afholder områdemøde søndag den 16. marts 2025.
Inden områdemødet er der åbent stalddør kl. 11-11.30 hos Matias Ebbesen, Vesterenge 26, 6760 Ribe.
Mødet afholdes kl. 12.30 på Gredstedbro Hotel. Indlæg fra Dansk Limousine Forening ved Søren Grunnet og nyt fra avlsudvalget ved Jakob Ravn. Der serveres 3 stykker smørrebrød, lagkage & småkager med kaffe/the. Pris pr. person kr. 195,-
Tilmelding til Allan Lorentzen senest den 12. marts 2025 på tlf. 5174 2726
Til områdemødet i region syd, kan der i år besøges en rigtig spændende besætning. Ole og Matias Ebbesen åbner dørene på Vesterengevel 26, 6760 Ribe, søndag den 16. marts. Besætningen her består af 10 moderdyr samt opdræt og med 20 ha jord. Familien flyttede ud til ejendommen i 1999 hvor der senere blev bygget stald i 2000. Dengang flyttede familien på fire ind, hvor der senere kom en nr. 5, nemlig Matias, som blev født i 2001. I starten blev der købt krydsningsdyr ind af forskellig art og hvor der blev gået efter limousine som foldtyr. Matias begyndte at interessere sig for dyrene og begyndte at deltage på dyrskue i 2013. Der skulle indkøbes dyr som var med stamtavle, fordi dette ikke var brugt før på ejendommen. Dermed blev der købt én højdrægtig ko som gav en kviekalv, kalven blev Matias fødselsdagsgave og det dyr Matias udstillede for første gang i 2014. Efterfølgende blev der købt lidt dyr ind fraforskellige besætninger og dermed blev den oprindelige besætning med krydsningsdyr løbende sat ud.
Vi inseminerer med franske tyre og bruger foldtyr efter gode franske linjer. Vi kigger meget efter
hvad der er brugbart for vores besætning, så vi leder efter de linjer som opbygger en økonomisk
og eksteriør stærk ko. I besætningen er hovedparten af besætningen hornet, da vi fokuserer på at bruge noget af den bedste genetik, som er tilgængeligt.
Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk