Pressemeddelelse - Søhøjlandet skifter navn

20-11-2024

Søhøjlandets Regnskabskontor i Silkeborg har valgt at ændre navn til Søhøjlandets Rådgivning og omdannes samtidig til et partnerselskab P/S

 Det startede som et regnskabskontor med et par ansatte i 2008, og har siden udviklet sig til Danmarks største private rådgivningsfirma med flere rådgivningsområder og i dag 44 medarbejdere.

Det er baggrunden for, at Søhøjlandets Regnskabskontor nu ændrer navn til Søhøjlandets Rådgivning. Samtidig overgår firmaet til et partnerselskab P/S, dog stadig med ejerskabet hos direktør Keld Th. Sloth.

Han og en gruppe medarbejdere byder ind til en snak om virksomheden og hvad den står for - samt aktuelle udfordringer i erhvervet, på Agromek den 26.-29. november 2024 på stand 3251 Hal D.

Søhøjlandets Rådgivning spænder over alt inden for økonomirådgivning, som bl.a. omfatter strategi, bogføring, regnskaber, både personlige og selskaber, samt planteavlsrådgivning og miljørådgivning.

- Det har været en spændende rejse, som nu er nået til et sted, hvor det giver mening at ændre navn for at vise det spænd af rådgivningsopgaver, vi udfører. VI ændrer os ikke i det arbejde, vi udfører, og vores værdiord er er stadig uvildig, nærværende og engagement, siger Keld Th. Sloth, der besluttede nyt navn sammen med ansatte på et rådgivningsseminar tidligere på året.

 Skaber værdi

Søhøjlandets Rådgivning har som vision at være landbrugets foretrukne partner for revisions- og rådgivningsservice.

- Vi vil gerne være kendt for at bidrage med værdiskabende løsninger i øjenhøjde med kunden, og for at forenkle komplekse problemstillinger. Det kræver et stort branchekendskab og at vi altid er opdateret på ny viden, siger Keld Th. Sloth, 

 Rettidig omhu

Om ændringen til partnerselskab P/S siger han, at det giver mulighed for, at der kan laves et generationsskifte et stykke ud i fremtiden.

- Det vigtige i denne konstruktion har været dels at sikre medarbejderne og deres familier, at der er en stabilitet i arbejdspladsen, og dels at kunderne ligeledes er sikret deres rådgivning uanset ejeren.

- Virksomheden er blevet så stor, at det er rettidigt omhu at skabe en sikkerhed, der rækker ud over min person, siger Keld Th. Sloth.

Yderligere oplysninger kan fås hos Keld Th. Sloth, tlf. 21424991

Sponsorer
03-03-2025
Lørdag d. 22. marts afholder Dansk Limousine avlsdyrauktion - Den...
02-03-2025
Næste bestilling af importsæd er 5. marts, hvor sæden er klar t...
01-03-2025
LOPPEMARKED PÅ AUKTION D. 22/3  Det er fortsat muligt at booke...
28-02-2025
Vi har netop modtaget svar på 17 genomiske test med bestillingsfr...
28-02-2025
Områdemøde, besætningsbesøg og konsulent fra VKST Søndag d. 9 ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk