D. 1 juli 2022 træder nye regler i kraft omkring krav til kobørster. Disse krav gælder især malkekvægsbedrifter, men også os med kødkvæg skal være opmærksom på reglerne.
På fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse at lovgivningen for hold af kødkvæg og ammekvæg er mere generael. Dog skal man være opmærksom på at reglerne for malkekvægsbedrifter, godt kan gælde hvis man f.eks. indkøber kalve, der er afkom af malkekvæg, også selvom man selv opfeder dyrene.
Derudover kan du også læse på samme side at hobbyvirksomhed ikke er omfattet af regler om hold af malkekvæg. Her skal det nævnes at ens bedrift defineres som en hobbyvirksomhed hvis det primære formål med dyreholdet ikke er økonomisk indtjening, eller at indtjeningen fra besætningen kun i mindre grad bidrager til ejerens samlede indtægt.
Læs mere om definition af hobbyvirksomhed her.
Anser man sin bedrift som et erhversmæssigt dyrehold, skal man derfor være opmærksom på disse krav.
Landbrugsinfo bragte her i slutningen af februar en artiklen der bl.a. beskriver følgende:
1. juli træder kravet om børster i kraft - også for stalde fra før 1. juli 2010. Men hvor mange børster skal der være, hvad menes med roterende, og hvad med kalvene? Få svarene her.
Kalve og ungdyr skal også have adgang til mindst én børste, når de opstaldes i grupper af tre eller flere. Der er ikke krav til antallet af børster, og de behøver ikke at være roterende. Fastmonterede børster, beregnet til hudpleje, kan bruges, men kostehoveder duer ikke, da de hurtigt mister hårene. Børsterne kan være en kilde til smitteoverførsel mellem holdene. Men hvis de vaskes og desinficeres på samme måde som væggene i boksene eller hytterne, er risikoen minimal.
Børsterne skal placeres, så de er let tilgængelige, men ikke i vejen for den normale trafik mellem hvile-område og ædeplads. De må heller ikke begrænse køernes adgang til og fra malkning.
Læs hele artiklen HER
Ovenstående er værd at tage med til din ungdyrstald, når vi som kødproducenter levere et produkt til de velfærds-krævende forbrugere.
For økologiske kreaturer, anbefales at også kødkvæg har adgang til børster. Anbefalingen skal dog betragtes som et krav, såfremt slagteriet hvortil kreaturerne leveres, følger disse anbefalinger. Ydermere oprundes der til nærmeste antal hele børster i den økologiske mælke- og kødproduktion. Dvs. 50 køer = en børste, 51 køer = to børster.
Så opsumerende skal vi som kødkvægsavlere ikke følge kravet om kobørster, medmindre vi har afkom af malkekvæg (også krydsninger) i vores besætninger. Økologer skal dog være opmærksom på kravene fra deres slagterier, og følge anbefalingen om adgang til kobørster.
Da velfærd er et af de helt store emner, kan det kun forestilles at vi som kødproducenter også kommer under disse regler. Så man kan med fordel allerede følge anbefalingerne nu, både som økolog men også konventionel bedrift.
Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk