Utrivelighed og manglende reproduktion kan være tegn på smitte med leverikter.
Januar er et godt tidspunkt til at afgøre, om der kan være sket smitte med leverikter sidste sommer. Det mener kvægrådgiver Ena Louise Hansen, KvægXperten. I rådgivningsvirksomhedens nyhedsbrev peger hun på nogle tegn, man kan lede efter, hvis man vil afgøre, om dyrene kan være smittet med leverikter.
Leverikter giver utrivelighed, og dyrene bliver magre og uens. Reproduktionen kan også nedsættes, og der kan opstå mere sygdom end vanligt.
Inficerede dyr skal behandles med medicin, og det kræver recept fra besætningsdyrlægen. Det er vigtigt at følge doseringsvejledningen, da en for lille mængde ikke giver effekt, og modsat kan forkert dosering medføre resistens mod præparaets aktive stof.
Ved at behandle nu kan man mindske risikoen for, at eksempelvis kvierne får nedsat mælkeydelse på grund af en for lav tilvækst i kvieperioden.
Læs hele artiklen HER
Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk