Studietur til Tjekkiet: Dag 3 og 4

30-08-2022

D. 28/8-22:

 

Dagen startede med besætningsbesøg hos Chow Limousine. Joseph driver en ejendom med 750 Ha og 250 moderdyr primært limousine, men også enkelte krydsninger. Der er 15 ansatte med 5 i landbruget og 10 i en entreprenørforretning. Der insemineres dec-marts primært med fransk og tysk sæd. Der er indkøbt pollede tyre I Danmark ved Kølviggaard, Akkedal og Risvang Limousine - specielt har Akkedal polled Ivanhoe gjort det godt og ligger i generne på mange af dyrene. Vi startede besøget med en god stor æblesnaps med 50 % alkohol, og senere smagte vi også nogle gode pølser, øl og limonade, virkelig lækkert. Besætningen deltager i tyreavlsprogrammet, mere om det senere. Slagtedyrene slagtes direkte ved fravænning 8-10 mdr gamle. Opfedning betaler sig ikke. Slagteprisen er lavere end i Danmark med ca 18 kr/kg levende vægt. Om vinteren fodres med hø, korn og mineraler.

 

Så gik turen til Holazovice, en lille landsby på UNESCOs verdensarvsliste, da byen er holdt i 1700 tals stil. Vi spiste frokost i byen med traditionel suppe, der ikke faldt i danskernes smag, men efterfølgende fik vi svinekød, der var virkelig mørt.

 

Turen gik videre til endnu en by på UNESCOs verdensrangliste, nemlig Ceske Krumlov. Det er en rigtig hyggelig by med det næststørste slot i Tjekkiet og floden Moldau slyngende sig igennem byen. Byen er virkelig hyggelig med talrige souvenirbutikker, caféer, hoteller og restauranter. Der er også ganske mange smykkebutikker og slikbutikker. Slottet var med 2 levende bjørne og en fin slotshave.

 

Aftensmaden var på hotellet, og der var efterfølgende hygge i baren inkl med kortspil. Her i byen koster en stor fadøl 17,- danske kroner, mens vand, sodavand og vin er meget dyrere (koster dobbelt).

 

29/8-22:

 

Dagens første besætningsbesøg var hos Martin, der efter kommunisttiden overtog familiegården. Han har ca 50 dyr, der er en blanding af limousine og charolais. Han deltager i tyreprogrammet i Tjekkiet. Dyrene insemineres med tyske og franske tyre. I Tjekkiet har hundyr gule øremærker og handyr lyserøde øremærker. En god del af dyrene sælges til avl. Han har haft en lukket besætning de seneste 12 år for at undgå sygdom. Martin har 4 døtre, den ældste er 18 år, de hjælper gerne på bedriften. Martin dyrker honningurt til fremavl, hvid valmue til eksport til Indien, sort havre, ærter og hvede. Græsmarkerne såes med DLF græsblandinger fra Danmark.

 

På dagens andet besætningsbesøg mødre vi igen Martin, denne gang fordi han er driftsleder på et kooperativ med 12 ejere. Ejerne har udpeget 3 af gårdens 5 ansatte til at træffe beslutninger på deres vegne, men de blander sig ikke som sådan i driften, men får afkast. Besætningen består af 120 køer og opdræt. De fleste dyr er limousine, men der er også lidt vagyo og blå dyr. Her insemineres også men tyske og franske tyre, og de er en del af tyre avlsprogrammet. Tyreavlsprogrammet er en udvælgelse af tyre, der foretages på baggrund af fødselsvægt, 120 dages vægt 210 dages vægt og årsvægt samt lineær kåring af tyren og tyrens mor efter 1. og 3. kælvning. Der køres 4 runder om året, det er afkomsinspektørerne, der vejer dyrene og udtager dem, der skal opnåes delkarakterer i den lineære bedømmelse på mindst 6 (Skala 1-10) i alle delkarakterer for at dyret kan godkendes til avl.

 

Vi spiste frokost på et golfresort, hvor der var rigtig flot udsigt. Vi fik tomatsuppemed bacon og basilikum og steak med kartoffelkur og friske ærteskud, det smagte rigtig godt.

 

Det tredje besætningsbesøg denne dag var en besætning med 120 limousinemoderdyr. Besætningen var i en moderne stald med adgang til løbegårde udenfor. Der var mange moderne hjælpemidler med SenseHub brunstovervågning, overvågningskameraer i kælveafdelingen og kælvningsalarmer. Den unge kvindelige driftsleder kom dermed tilstede ved alle kælvninger. Der var 5 ansatte, ejeren deltog ikke i driften, men var nærmere en slags investor. Her var en virkelig imponerende besætning, der for 90%s vedkommende blev insemineret med franske tyre. Bedriften deltager i tyreavlsprogrammet, men der sælges rigtig mange dyr til avl inkl til eksport til adskillige lande. Gården har eget minislagteri, hvor der blev slagtet 2 dyr om måneden, der blev krogmodnet i 14 dage og solgt i 5 kgs kasser fra eget udsalg. Slagteriet var rent og pænt, og slagtningen blev foretaget af en statskontrolleret slagter med dyrlæge tilstede i hele processen.

 

Efter dette blev der tid til at se på Ceske Budejovice på egen hånd, hvor der blev handlet i shoppingcenter, bla. billige sko og tasker og set på den gamle bydel samt torvet. 

 

Aftensmaden var på hotellet med buffet og igen i dag var der hygge i baren efterfølgende.

 

Igen en rigtig god dag.

Sponsorer
21-12-2024
Husk, at besætningsejere fra 1. januar 2025 skal bestille kontrol...
19-12-2024
Sætternissen har været på spil i Limousine Nyt omkring Åbent ...
18-12-2024
Så er der lidt flere stemningsbilleder fra Kødkvægsskuet  Se b...
17-12-2024
Ny ansvarlig for PR boden Fra dags dato er PR bodens ting flyt...
17-12-2024
Så er der stemningsbilleder fra bedømmelsen på Kødkvægsskuet unde...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk