Åben for tilmelding til landsskuet

16-04-2017

Til udstillere af kødkvæg samt gamle kvægracer

Så er der åben for tilmelding af dyr til Landsskuet den 29. juni til 1. juli 2017.
Tilmeldingssystemet er nyt i år. Det betyder bl.a., at betalingen først sker til sidst i tilmeldingen.
Systemet er testet grundigt, men er der ting, som du synes virker forkert, så hører vi gerne fra dig.
Du er velkommen til at kontakte undertegnede.

Gå ind på hjemmesiden www.landsskuet.dk og tilmeld dine dyr.
Her finder du også ”Værd at vide” og Sundhedsreglerne for skuet – husk at læse det igennem, KLIK HER.
Hjemmesiden opdateres løbende med forskellige informationer frem til Landsskuet.

Såfremt udstillernavnet ønskes rettet i forhold til katalog og tavler, SKAL dette gøres ved registrering af det enkelte dyr.

OBS!
Udstiller du kødkvæg fra en besætning, som også har malkekvæg, gælder reglerne for malkekvæg mht. tankmælksprøver.
Bestilling af tankmælksprøver senest den 2. maj via tilmeldingslink på www.landsskuet.dk (Start tilmelding – malkekvæg – prøver).

Sidste frist for tilmelding af dyrenumre mandag den 22. maj via tilmeldingslink på www.landsskuet.dk

For besætninger i højprævalent område skal alle niveaugivende prøver samt blodprøve af de udstillede dyr være taget indenfor de sidste 6 mdr. før skuet.
Er der allerede udtaget blodprøver indenfor denne periode, er det ikke nødvendigt at tage nye.
OBS! Såfremt blodprøve på et dyr udviser et positivt resultat (≥50 DC%) sættes besætningen i status 2 og kan dermed ikke udstille på skuet.

Sidste frist for bestilling af campingplads er også mandag den 22. maj.
Ved bestilling inden denne dato, vil vi forsøge at fordele pladserne efter hvilken dyregruppe, man har tilmeldt.
Ved bestilling efter denne dato, kan vi ikke garantere placering efter dyregruppe.

Vi håber at se jer på Landsskuet 2017!


PS.
Følgende fejl er registreret.
Der står Roskilde Dyrskue forneden på ordrebekræftelse – det har ingen praktisk betydning, men vil blive rettet efter påske.

Sponsorer
21-12-2024
Husk, at besætningsejere fra 1. januar 2025 skal bestille kontrol...
19-12-2024
Sætternissen har været på spil i Limousine Nyt omkring Åbent ...
18-12-2024
Så er der lidt flere stemningsbilleder fra Kødkvægsskuet  Se b...
17-12-2024
Ny ansvarlig for PR boden Fra dags dato er PR bodens ting flyt...
17-12-2024
Så er der stemningsbilleder fra bedømmelsen på Kødkvægsskuet unde...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk