Åbent hus Midtjylland

22-01-2020
Se præsentation af Limousinebesætningerne i Midtjylland, som holder åbent hus på lørdag d. 25. januar kl 10-16

Orla Libach Pedersen, Hammelvej 147, 8870 Langå

Orla Libach Pedersen har en limousinebesætning med 50 moderdyr og opdræt. Derudover opkøbes årligt ca. 30 kalve til viderefedning.

Orla er født på gården og overtog den efter forældrene i 2004. Samme år blev der opført en ny hal til dyrene. Orla startede op med 2 limousinekvier i 1990, og den nuværende besætning er langsomt bygget op over årene, sideløbende med fuldtidsarbejde.

Gårdens areal er på 35 ha, som drives med korn og græs til slæt. Om sommeren græsser alle dyrene på 150 ha store naturarealer langs Gudenåen, ved Langå.

Om vinteren fodres køerne med wrap og halm, mens kalvene fodres med færdigblandet kraftfoder.

Avlsarbejdet er med fokus på slagteproduktion, hvor kalvene slagtes til hhv. Limousine Unik og Friland Kødkvæg.

 

Søvang Limousine, Sortehøjvej 18, 8850 Bjerringbro

Niels Åge Frandsen har en limousinebesætning med 31 køer og opdræt.

Gårdens areal er på 32 ha, som dyrkes med korn og græs til afgræsning og til slæt. Der fodres med wrap, kalvefoder og valset byg.

Alle kvier insemineres aktuelt med Engkjaer Get It eller Boest Konge P. Til køer anvendes forskellige danske og franske insemineringstyre. Om sommeren går der avlstyr ved køerne.

 

Tjærbæk Limousine, Tjærbækvej 5, Houlbjerg, 8870 Langå

Henrik Schou Kristensen har en limousinebesætning med 74 køer plus opdræt. Gården blev købt tom i 1997. Besætningen blev efterfølgende startet op med 4 køer og en avlstyr. Ny 1.200 m2 stor løsdriftsstald blev bygget i 2007.

Til gården hører 75 ha, som drives med majs, korn, raps og græs. Forår og sommer sendes i alt 50 køer/kvier til fællesgræsning på Vejlerne.

Der fodres med græsensilage, majs og færdigfoder (Nord Kalv 14 fra Vejrup Andel).

Der er fokus på at anvende gode avlstyre i besætningen. Aktuelt er insemineringstyren Grønbjerg Hugoe en af flere foldtyre i besætningen.

 

Sponsorer
21-12-2024
Husk, at besætningsejere fra 1. januar 2025 skal bestille kontrol...
19-12-2024
Sætternissen har været på spil i Limousine Nyt omkring Åbent ...
18-12-2024
Så er der lidt flere stemningsbilleder fra Kødkvægsskuet  Se b...
17-12-2024
Ny ansvarlig for PR boden Fra dags dato er PR bodens ting flyt...
17-12-2024
Så er der stemningsbilleder fra bedømmelsen på Kødkvægsskuet unde...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk