God købelyst på årets limousineauktion

03-04-2019

Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se tilbage på en vellykket avlsdyrsauktion ved Sønderskov Slot d. 30. marts.

Dørene til auktionsbygningen blev slået op kl. 10. De følgende tre timer blev lokalet fyldt af cirka 300 limousine-entusiaster. Mange af de besøgende kom i god tid inden auktionen, så der både var tid til at nærstudere de 15 auktionsdyr, og til at få en god limousinesnak over en limousinepølse med tilbehør.

Præcis klokken 13 begyndte auktionen, der havde Jacob Ravn som auktionarius og Jan P Jensen som assistent.

Auktionsdyr med ”P” eller ”PP” i navnet var eftertragtede

10 ud af de 15 auktionsdyr var pollede. Af de 10 pollede dyr var to homozygotisk pollede (PP) og 8 heterozygotisk pollede (P).

Interessen for de udbudte dyr – særligt de pollede af slagsen – var stor. Dette afspejlede sig tydeligt i hammerslagspriserne. Auktionsdyrene opnåede følgende priser:

To køer – en hornet og en polled – blev begge solgt for kr. 23.000,-
En genetisk hornet ko med kalv ved siden blev solgt for kr. 32.000,-
To pollede kvier blev solgt for kr. 20.000,- hhv. kr. 22.000,-
Syv pollede tyre blev solgt for mellem kr. 24.000,- og kr. 32.000,-
To genetisk hornede tyre blev solgt for kr. 17.500,- hhv. kr. 22.000,-
En genetisk hornet kvie opnåede ikke salg

Den gennemsnitlige hammerslagspris blev kr. 25.178,- 

Sponsorer
16-04-2025
Kreaturnoteringerne får endnu et løft, og Danish Crown Beef medde...
14-04-2025
Det ville gavne biodiversiteten, men det er forbudt: Mærkelige re...
12-04-2025
Se hvad der venter i det kommende nummer af Limousinenyt HER ...
11-04-2025
Foråret er kommet, solen er begyndt at varme og alt det grønne pi...
09-04-2025
Nyt fra Fyn Skal der være et område, som hedder Fyn i Limousine ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk