Nyt nordjysk slagteri er ramt af problemer

19-12-2022

Himmerlandskøds nye slagteri i Aalestrup har problemer med it og sensorer. Derfor udskydes lukning af slagteri i Hadsund.

Tre måneder efter at have åbnet et nyt kæmpeslagteri i Aalestrup i Nordjylland må Himmerlandskød erkende, at slagteriet endnu ikke er helt oppe i omdrejninger.

Derfor er den planlagte lukning af koncernens slagteri i Hadsund blevet forsinket, skriver Nordjyske og branchemediet Food Supply.

Det er ikke mindst problemer med it og sensorer på det nye slagteri, der er årsag til, at det nye slagteri ikke kører optimalt. 

Himmerlandskød har i forbindelse med åbningen af det 16.000 kvadratmeter store kreaturslagteri lukket to af sine andre slagterier, dels i Kjellerup og dels det gamle slagteri i Aalestrup.

Slagteriet i Hadsund skulle efter den oprindelige plan også have været lukket på nuværende tidspunkt. 

Men de digitale udfordringer på det nye slagteri har betydet, at det nu formentlig først kommer til at ske i begyndelsen af det nye år, oplyser Lars Andersen til Food Supply.
 

Læs hele artiklen HER

Sponsorer
03-03-2025
Lørdag d. 22. marts afholder Dansk Limousine avlsdyrauktion - Den...
02-03-2025
Næste bestilling af importsæd er 5. marts, hvor sæden er klar t...
01-03-2025
LOPPEMARKED PÅ AUKTION D. 22/3  Det er fortsat muligt at booke...
28-02-2025
Vi har netop modtaget svar på 17 genomiske test med bestillingsfr...
28-02-2025
Områdemøde, besætningsbesøg og konsulent fra VKST Søndag d. 9 ...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk