Om den nye vægtning af indekesr

29-04-2020

Ny vægtning af indekser

Igennem længere tid har vi i avlsudvalget, i samarbejde med Anders Fogh fra Seges, arbejdet med vægtningen af vores delindekser, til beregning af S indeks. Vores indgang til dette arbejde var at vi har haft et ønske om at få lidt mere vægt på hundyr egenskaberne, som kælvning og mælk og samtidig også gerne lidt mere vægt på fødsel. Med sædvanlig grundighed har Anders Fogh vendt tilbage med hele 10 forskellige scenarier, for hvordan en ny vægtning kunne skrues sammen. De forskellige scenarier er blevet evalueret og fra avlsudvalgets side er vi kommet frem til at scenarie 7 bedst vil imødekomme vores ønsker.

Det er selvfølgelig altid svært at skulle ændre på noget, der hos mange er en stor del af deres avlsarbejde, da en ændring i vægtning i opadgående retning på nogle delindekser, vil medføre at andre må vægtes svagere, derfor er det heller ikke noget som vi ønsker at skulle ændre på alt for ofte. I avlsudvalget har vi dog som mange af vores medlemmer kunnet se at Limousine kendetegn med let fødte kalve med god livskraft iflg. Statistikerne er under pres fra andre racer, og når vi kikker på resultaterne af de genetiske test vi har fået på vores forskellige insemineringstyre så ser vi overordnet at vi ligger godt med tilvækst og slagt, men at kælvning og mælk halter lidt, hvilket passer meget godt med at en stor del af vores avlsarbejde har været bundet op på resultaterne af individafprøvning af tyre.

  Tilvækst Slagt Fødsel Mælk Kælvning Frgt. Eksteriør
Gammel vægtning 0,404 0,342 0,419 0,22 0,345 0,153 0,233
Ny vægtning 0,204 0,142 0,519 0,32 0,545 0,153 0,233

Sammenligning af gammel og ny vægtning, til beregning af S indeks.

Ved første øjekast kan det godt se lidt voldsomt ud når man ser ændringerne i tabelform hvorfor lidt eksempler på resultater på kendte tyre her nævnes:

  Gl. vægt Ny vægt
Engkjær Get It 134 133
Baunebo Frey 121 126
Østergaard Flamme 119 115
Boest Konge P 118 113
Højvangs Kalle P 117 110
Grønbjerg Hugoe 105 92

Tabel 2: S-indeks ved gammel og ny vægtning på udvalgte inseminerings tyre.

Som det ses af tabel 2 ændrer den nye vægtning ikke på rangeringen imellem de udvalgte tyre, men Baunebo Frey stiger 5 enheder da tyren har høje indekser for mælk og kælvning og omkring middel for vækst og slagt. Grønbjerg Hugoe falder derimod fra 105 til 92 i S-indeks da hans delindeks for vækst er meget højt men hans mælk og kælvning er meget lavt. Vi håber at medlemmerne vil tage godt imod disse ændringer, vi har brugt en del timer på at gennemarbejde dette på Anders Fogs modeller. Hvis du har spørgsmål til den nye vægtning er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte avlsudvalget.

Sponsorer
21-12-2024
Husk, at besætningsejere fra 1. januar 2025 skal bestille kontrol...
19-12-2024
Sætternissen har været på spil i Limousine Nyt omkring Åbent ...
18-12-2024
Så er der lidt flere stemningsbilleder fra Kødkvægsskuet  Se b...
17-12-2024
Ny ansvarlig for PR boden Fra dags dato er PR bodens ting flyt...
17-12-2024
Så er der stemningsbilleder fra bedømmelsen på Kødkvægsskuet unde...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk