Sjællandsk kreaturslagteri går konkurs

01-08-2023

Mogens Nielsen Kreaturslagteri i Næstved har indgivet en egenbegæring om konkurs.

Det sjællandske kreaturslagteri Mogens Nielsen Kreaturslagteri A/S er gået konkurs.

Slagteriet fra Herlufmagle ved Næstved indgav en egenbegæring til Retten i Næstved i går. 

Det bekræfter Retten i Næstved over for LandbrugsAvisen, ligesom konkursen fremgår af cvr-registret.

Slagteriet er grundlagt i 1914 og blev frem til konkursen ledet af fjerde generation, Carsten Nielsen, der var ejer og direktør. 

Carsten Nielsen ønsker ikke at udtale sig, men bekræfter over for LandbrugsAvisen, at der er tale om en frivillig konkurs.

Regnskabet for 2022 er endnu ikke offentliggjort, men i 2021 øgede slagteriet bruttofortjenesten med godt tre millioner kroner til 15,2 millioner kroner i forhold til 2020, hvor slagteriet ifølge 2020-regnskabet var ramt på både drift og likviditet på grund af coronarestriktionerne.

Samtidig blev bundlinjen i 2021 vendt fra et underskud før skat i 2020 på 3,8 millioner kroner til et lille overskud på 10.814 kroner før skat. Et resultat Carsten Nielsen i beretningen kaldte "mindre tilfredsstillende".

Egenkapitalen lød på 6,1 millioner kroner.
 

Læs hele artiklen HER

Sponsorer
09-04-2025
Nyt fra Fyn Skal der være et område, som hedder Fyn i Limousine ...
08-04-2025
Efter at den alvorlige dyresygdom mund- og klovsyge har ramt fler...
07-04-2025
Under et tilsyn af en kvægbesætning i Mols Bjerge fandt en dyrlæg...
31-03-2025
Pressemeddelelse Dansk Limousine Forening 31. marts 2025 ...
30-03-2025
Endnu engang tak for en forrygende auktionsdag.  Se billeder f...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk