Udbetaling af handyrpræmier i midten af marts

15-03-2013
I midten af marts udbetales handyrpræmierne.

Nedenstående oplysninger er modtaget fra Per Splet, Teamleder Kødproduktion, DLBR Slagtekalve og Kødkvæg, Videncenter for Landbrug.

Mange landmænd og konsulenter ringer til NaturErhvervstyrelsen med spørgsmål til deres udbetaling af handyrpræmie. Der er også mange, som spørger til deres tillæg til betalingsrettigheder, for i løbet af de kommende uger vil ansøgere om handyrpræmier modtage en oversigt over de slagtede, forsendte og eksporterede handyr, som er registeret i NaturErhvervstyrelsen.

Udbetalingen af tilskudene sker midt i marts, oplyser NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside.

Se værdi af tillæg
De landmænd, som i 2012 har søgt om tillæg for kartoffelstivelse, handyr eller moderfår, kan se værdien af de tildelte tillæg og eventuelt nye betalingsrettigheder ved at gå ind i Tast selv-service.

Sådan gør du

Gå ind på www.naturerhverv.dk/tastselv
Log på Tast selv-service med NemID eller Medarbejdersignatur.
Klik på fanen »Skemaer«.
Klik på linket »Se dine betalingsrettigheder«.
På oversigten klikker du på menupunktet »Aktuelle«.
I oversigtsskemaet kikker man på den valgte rettighedstype i venstre kolonne.
Hvis du har fået nye tillæg eller nye betalingsrettigheder, vil værdien af tillægget blive vist i en selvstændig kolonne for hver af ordningerne.

Tillæggene er som udgangspunkt tildelt på de betalingsrettigheder, som man ejede ved ansøgningsfristen i 2012, dvs. også på betalingsrettigheder, som var bortforpagtet.

Sponsorer
09-04-2025
Nyt fra Fyn Skal der være et område, som hedder Fyn i Limousine ...
08-04-2025
Efter at den alvorlige dyresygdom mund- og klovsyge har ramt fler...
07-04-2025
Under et tilsyn af en kvægbesætning i Mols Bjerge fandt en dyrlæg...
31-03-2025
Pressemeddelelse Dansk Limousine Forening 31. marts 2025 ...
30-03-2025
Endnu engang tak for en forrygende auktionsdag.  Se billeder f...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk